|
Kan vulkaner ændre klimaet?
Ja, det er set en del gange i verdenshistorien: I 1783-84 oplevede Island et langvarigt udbrud fra vulkanen Lakis - det var katastrofalt for islændingene selv, da udbruddet afgav store mængder giftige gasser, men en en slags 'tør tåge' fra vulkanen gav det år en usædvanlig kold vinter i stort set hele Europa. I 1815 fandt det voldsommeste udbrud i historisk tid sted: det var Tambora på en af de indonesiske øer, som i en række udbrud sendte vulkansk aske og gas op i et omfang på 150 km3 svarende til omkring 17 millioner tons materiale. Effekterne på klimaet kunne mærkes på stort set hele den nordlige halvkuge: I London lå temperaturen den følgende sommer 2-3 grader under det normale, den franske både vin - og kornhøst var katastrofalt dårlig, der var tilsvarende oplevelser i USA og i Grønland omtales 1816 som det år, hvor det aldrig blev sommer. Men det er jo værd at bemærke, at effekten kun var mærkbar dette ene år: 1917 var klimamæssigt 'normalt' igen. Læs meget mere om vulkaner og klima i publikationer fra GEUS.
KLIMASYNSPUNKT
I "Klimasynspunkt" inviterer KIG markante skikkelser i klimadebatten til at skrive et aktuelt indlæg til hjemmesiden.
Klima- og energiminister, Lykke Friis
Klima- og energipolitik er fremtidens sikkerhedspolitik
»Problemet med den tid, vi lever i er, at fremtiden ikke er, som den plejer at være«. Sådant lyder et klassisk bonmot fra den franske lyriker Paul Valéry.
Vi oplever i øjeblikket en ny, bipolær verden. Ikke som i gamle dage mellem øst og vest, men mellem dem der har fossile energiressourcer (olie, gas
og kul) og dem, der ingen har. Og vi kommer jo ikke uden om, at flere af de lande, der sidder på store mængder af ressourcerne, bestemt ikke deler vore værdier.
foto: Anders Birch
Ifølge Freedom House oplever verden i øjeblikket den længste sammenhængende nedgangsperiode for demokrati og frihedsrettigheder i de seneste 40 år, og den mest dominerende trend de senere år er flere begrænsninger af de helt fundamentale frihedsrettigheder, bl.a. ytringsfrihed.
Samtidig er vi vidne til et veritabelt globalt energikapløb. Et kapløb, der er skabt af to forhold:
Det ene handler om, at verdens reserver af fossile brændsler langt fra er uudtømmelige. Med mindre vi sadler om, vil vi i følge det Internationale Energiagentur ikke kun opleve stigende globale temperaturer. Det stærkt voksende energiforbrug vil også betyde kraftigt stigende og mere ustabile priser på især olie. Og når olieprisen går op, går demokratiet ned.
For det andet er verdens befolkning kraftigt stigende. I 2050 vil vi angiveligt være hele 9 mia. mennesker på jorden - i 1900 var tallet ca. 1,5 mia. Flere mennesker er lig behov for mere energi - flere og flere efterspørger nemlig produkter og en livsstil, der kræver mere energi.
Begge forhold kan med tiden udvikle sig til alvorlige sikkerhedspolitiske konflikter. Men fælles for de to udfordringer er også, at et øget fokus på vedvarende energi er en del af løsningen.
Heldigvis er Danmark i dag blandt de førende lande i verden, både når det gælder vedvarende energi og energieffektivitet. Og det er lige præcis de værktøjer, vi også skal gøre brug af i bestræbelserne på at blive uafhængige af fossile brændsler. Vi skal producere langt mere vind- og solenergi. Vi skal bruge mere biomasse, og vi skal blive endnu bedre til at udnytte energien intelligent og effektivt.
Hvis vi evner det, vil det endnu engang bekræfte budskabet om, at »fremtiden ikke er, som den plejer at være«. Faktisk vil det for Danmarks vedkommende i givet fald vise sig, at fremtiden er grønnere – og det i en sikrere verden.
Tidligere Synspunkter
Ny roman om klimaforsker
Solar
Den engelske forfatter Ian McEwan har skrevet en ny satirisk roman ”Solar”, som udkommer netop i disse dage. Ifølge den engelske presse er bogens hovedpersonen en Nobelpris-vindende fysiker, der ikke har lavet virkelig væsentlig forskning de sidste tyve år. Han leder et center for vedvarende energi og bruger sin position til at sikre sig enorme honorarer for sine taler og leder kun halvhjertet et regeringsinitiativ, der skal se på mulighederne for at modvirke den globale opvarmning. Den engelske avis The Guardian skriver, at Ian McEwan måtte ændre sit manuskript, således at det afspejlede resultaterne af cop15.
Ifølge The Times siger Ian McEwan selv, at det ikke er en roman om klimaændringer; "klimaændringer er romanens baggrund, ikke dens fokus".
(foto: Annalena McAfee). I dette interview fortæller McEwan om forholdet mellem romanen og klimaforandringerne.
SEND MATERIALE TIL KIG
KIG - Klima i Gymnasiet – indeholder stof om klimaundervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser og beskriver også klimainitiativer på gymnasierne samt nyheder og arrangementer på klimafronten.
Der lægges til stadighed nyt materiale ind på portalen; men vi vil også meget gerne bringe materiale og links fra brugerne, så send undervisningsmateriale og andet stof til en af KIGs redaktører, så lægger vi det ind. Mailadresser kan findes under ”Kontakt”.
custom-code
custom-code
|